Hvorfor TeknoEtik?

1.

Tænketanken TeknoEtik arbejder for at øge bevidstheden om de etiske problemstillinger, som nye, avancerede teknologier ustandselig rejser, såvel i forsknings- og udviklingsfasen som ved teknologiernes implementering og anvendelse.

I nutidens effektivitets- og præstationsjagende fremskridtskultur findes der betydelig forvirring, når det gælder etisk teknologivurdering, ikke mindst blandt eksperter og beslutningstagere. Det vil TeknoEtik søge at ændre gennem

1. Analyser og rapporter vedrørende specifikke teknologier på forskellige områder
2. Bidrag til den offentlige debat gennem fagligt funderede artikler og indlæg i dagspressen.
3. Deltagelse i debatmøder og afholdelse af debatmøder.

2.

Den teknologiske udvikling foregår i øjeblikket med accelere­ren­de hastighed. Det sker tilsyneladende på den præmis, at en hvilken som helst ny digital applikation, en hvilken som helst ny genetisk manipulationsteknik, en hvilken som helst ny robot­feature, faktisk en hvilken som helst teknologisk "innovation" –repræsenterer et fremskridt i retning af vækst, velstand og størst mulig lykke for alle. Der bliver for sjældent sat spørgs­måls­tegn ved den enkelte, specifikke teknologi – dens formål og ikke mindst dens etiske følgevirkninger. Sådanne forsøg på at rejse debat italesættes næsten altid under overskriften "for eller imod" avanceret teknologi: forsøgene gøres til udtryk for teknologi­forskrækkelse, teknologifjendtlighed, maskinstormeri.

TeknoEtik vil udfordre en enøjet teknooptimisme, men er på ingen måde fjendtlig overfor hverken gammel eller ny teknologi, som kan være til gavn for menneske og natur. Vi er hverken imod opfindelsen af ploven eller den Personlige Computer, bogtrykket eller internettet. Men vi ønsker, at mennesket skal beherske teknologien i stedet for omvendt. Derfor vil tænketanken arbejde for en mere velovervejet tilgang til de teknologiske nyskabelser, og i første omgang forsøge at fremme en mere fokuseret vurdering af hver enkelt teknologi for sig selv.

For blot at nævne et enkelt eksempel blandt mange er det temmelig uhensigtsmæssigt at sige blankt ja eller blankt nej til de mange, såkaldte velfærdsteknologier, der p.t. udrulles i den danske ældreforsorg og sundhedspleje. Drejer det sig om borgernes livskvalitet, er der meget store forskelle på teknologiernes følgevirkninger. Derfor bør den etiske teknologivurdering altid være specifik.

3.

I de forholdsvis få tilfælde, hvor en form for teknologivurdering er insti­tu­tio­naliseret, foregår den næsten altid ved at spørge til formålet med en bestemt innovation: Hvad er den godt for?

Det kan da også være udmærket at stille kritiske spørgsmål til teknologiens formål. Især på digitaliserings­området præsenterer mange nyheder sig som værende "løsninger" på problemer, der måske ret beset ikke har kaldt på dem. Så hvad er formålet? Eksempelvis har Apple patenteret en teknologi kaldet "fencing", som vil gøre det muligt at lukke af for al trådløs kommunikation i et meget begrænset rum, for eksempel en koncertsal eller et eksamenslokale. Måske ville det være bedre at lære koncertgængere at slukke for deres devices og eksaminander at afsky snyderi – ikke mindst når man tænker på andre mulige anvendelser af digital "fencing".

Men måske er det egentlige formål, at en virksomhed skal tjene penge? Der hersker for tiden en vis guldgraverstemning i mange højteknologiske iværksættermiljøer, og selvfølgelig er der intet galt i at drive forretning og tjene penge. Derimod er der noget galt i at gennemtvinge teknologiske "løsninger", som ingen har valgt, men alle skal underlægge sig – uden at de etiske implikationer eller hvem de gavner er blevet kortlagt og drøftet.

Frem for alt: En teknologivurdering har andre og langt vigtigere spørgsmål at stille end formålet. Eksempelvis ønsker mange mikrobiologer verden rundt lige nu tilladelse til at anvende den nye genediteringsteknologi CRISPr til forsøg på at "rette" arveanlæg i humane embryoer. Formålet er ædelt, som i stort set al medicinsk forskning, nemlig at eliminere alvorlige, arvelige sygdomme fra kommende mennesker. Desværre er der også en række alvorlige aber dabei: (1) Risikoen for, at de manipulerede gensekvenser fremkalder uventede fysiske eller mentale træk (eller defekter) er indtil videre uoverskuelig; og man skal her huske på, at der er tale om træk, som kan nedarves i generation efter generation. (2) Muligheden for, at hensynsløse spekulanter på markedet, når først teknologien er raffineret og åbent tilgængelig, vil tilbyde vordende forældre design af deres afkom, kan ikke udelukkes. (3) På længere sigt vil den genpool, der hidtil har defineret homo sapiens, blive åbnet for helt nye varianter, der i dag ville fremtræde artsfremmede – ønsker vi at gøre det?

I enhver etisk teknologivurdering – for medicinske, industrielle, kommunikations- og hjælpemiddelteknologier, genetiske såvel som digitale – bør denne type spørgsmål indgå: (1) Risici for uventede straksvirkninger? (2) Muligheder for misbrug? (3) Er udsigten til de langsigtede følgevirkninger i kultur og samfund tillokkende eller afskrækkende? At se alene på det gode formål kan aldrig være nok.

4.

Tænketanken TeknoEtik vil fremme en sådan etisk teknologi­vurdering ved at etablere og facilitere netværk af forskere, praktikere og andre interessenter, der beskæftiger sig med de samme (eller beslægtede) teknologifelter. Netværkene er brain clusters til gensidig inspiration.

I første omgang satses på følgende fire: