Kunstig Intelligens
Algoritmiske systemer er på fremmarch overalt i den offentlige forvaltning – som styringsredskaber og som beslutningsstøtte. Det er smart, det er besnærende, det kører automatisk. Vi ser mange eksempler på, at hi-tech giganterne og deres danske aflæggere har lidt for let ved at afsætte såkaldt kunstig intelligens til danske styrelser, hospitaler, kommuner etc. TeknoEtik arbejder for, at denne udvikling kommer under demokratisk kontrol, hvilket jo ikke mindst betyder, at offentligheden skal have øget indsigt i de skjulte algoritmer og inviteres til at deltage i en bredere debat om deres samfundsmæssige konsekvenser. Første trin i projektet blev publicering af bogen De skjulte algoritmer. Vi har også publiceret et forslag til obligatorisk certificering af algoritmiske beslutningssystemer (se: her). Som tredje trin arbejder vi på at afholde en stor, international konference om sagen i løbet af vinteren 2020/21. Desuden er vi igang med at opbygge et netværk, der rækker udenfor Danmarks grænser.
Kontakt: Niels Frølich