Den 1. oktober 2021 blev rapporten “Visioner og anbefalinger til Danmark som et digitalt foregangsland” udgivet af ”Digitaliseringspartnerskabet” – et panel på 28 personer, nedsat af regeringen.[1] Ofte bliver den slags rapporter gjort til grundlag for vidtrækkende politiske beslutninger, og de fortjener derfor at blive læst grundigt.
I tænketanken TeknoEtik har vi taget initiativ til at lave en kollektiv nærlæsning og kommentering af rapporten. De samlede kommentarer kan læses i vores annoterede udgave.
De vigtigste pointer følger nedenfor.
Ensidig positivitet og manglende risikoanalyse
Det er typisk for rapporten at fokusere på potentialer og gode erfaringer, omvendt forbigås problemer, udfordringer, de sidste årtiers mislykkede IT-projekter og negative erfaringer helt generelt. Det fremgår eksempelvis af et citat som dette:
”Erfaringer under coronapandemien har vist, at ærinder med det offentlige på en række områder kunne klares med virtuelle møder frem for fysiske møder, til glæde for mange borgere.”
Det er en ensidig udlægning: der er også mange der har været frustrerede over ikke at kunne mødes fysisk med undervisere, sagsbehandlere, administrativt personale osv.
Den slags eksempler er der mange af i rapporten[2].
Manglende referencer
Rapporten kritiseres også for ikke at lægge eksisterende viden til grund for markante, opsigtsvækkende og skråsikre udsagn som f.eks.:
- “Nye teknologier i psykiatriske tilbud har en veldokumenteret effekt.”
- ”Det er afgørende, at de basale digitale kompetencer etableres tidligt i livet.”
- ”Til en lang række andre anvendelser vil teknologiske midler såsom anonymisering eller pseudonymisering af data være det rette valg.”
- ”Kunstig intelligens kan være med til at redde liv på hospitalet, nedsætte sagsbehandlingstider, understøtte korrekte afgørelser, målrette servicetilbud til borgerne mv.”
Det er jo meget vigtige påstande, som det vil være meget svært at finde forskere eller praktikere til at underbygge. Tværtimod. Der findes ingen veldokumenterede effekter i psykiatrien; der er ikke evidens for at basale digitale kompetencer tidligt i livet er en indikator for fremtidig digital faglighed; det er ikke muligt at anonymisere data; og indtil videre har ’kunstig intelligens’ ikke været i stand til at redde liv. Det er brandærgerligt, at der ikke er referencer på så opsigtsvækkende påstande – det kunne have gjort os alle klogere.
Manglende koordination med andres arbejde af samme karakter
Det er ikke første gang, en arbejdsgruppe formulerer visioner og strategier for et digitalt Danmark[3]. Tidligere rapporter er ikke alle skrevet af regeringsnedsatte råd – men de repræsenterer mange dygtige menneskers arbejde med temaer og problemstillinger, som også tages op i digitaliseringspartnerskabets rapport. Desværre er det uklart. om den nye rapport bygger på indsigter og erfaringer fra tidligere. Hvad er blevet sagt før, og hvad er nyt? Hvad er motiverne for at etablere et nyt råd? Har man et nyt og anderledes fokus, eller starter man forfra? Det står hen i det uvisse, og det kan skabe en bekymring for dobbelt konfekt eller for at dyrt købte erfaringer glemmes – og dermed for at ressourcer går tabt.
Man kunne også pege på parallelle eller (næsten) samtidige udgivelser, for eksempel Erhvervsministeriets 35 initiativer til at“tage kampen op med unfair konkurrence og manglende forbrugersikkerhed hos tech-giganterne”[4]. Det ville være oplagt, at Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger blev kædet sammen med erhvervsministeriets initiativer eller til de danske universiteters og danske professionshøjskolers “Gap-analyse af teknologiforståelse” (2021). Det virker som om partnerskabets medlemmer har været helt uvidende om hvad der sker rundt om dem, eller har valgt at ignorere viden der kunne have kvalificeret deres eget arbejde.
Præmisser
TeknoEtiks annoterede nærlæsning af Digitaliseringspartnerskabets udgivelse rummer også en kritik af nogle af rapportens centrale præmisser og forforståelser.
1: Digitalisering øger produktivitet
Den påstand problematiseres af OECD i en rapport fra 2020: “Digital technologies are transforming our economies and seem to offer a vast potential to enhance the productivity of firms. However, despite ongoing digitalisation, productivity growth has declined sharply across OECD countries over the past decades” (læs mere på https://www.oecd.org/economy/growth/digitalisation-productivity-and-inclusiveness/)
2: Brug af data er den eneste måde at opnå bæredygtighedseffekter på
”For at leve op til vores ambition om grøn omstilling, er det nødvendigt at gøre brug af data i langt større udstrækning” står der f.eks. i afsnit 3.5. Ingen steder nævnes potentielle effekter forbundet med f.eks. reduktion af forbrug, Co2-afgifter – og hvordan digitalisering kunne understøtte de tiltag. Heller ikke de kolossale klima- og miljøbelastninger fra digitaliseringer omtales her.
3: Fart er en forudsætning for succesfuld digitalisering
Rapporten tilskynder til fart og klogskab på én og samme tid. Men man dokumenterer ikke påstanden om, at fart er en forudsætning for succesfuld digitalisering. Og man anviser ikke metoder til, hvordan det kan lade sig gøre at digitalisere klogt og hurtigt samtidigt.
4: At offentligt-privat samarbejde øger innovation og/eller effektivitet i den offentlige sektor.
Det postuleres i rapporten, at samarbejde med private aktører øger det offentliges innovationskraft og/eller effektivitet. Der findes talrige eksempler på, at det primært er private aktører der har høstet de største gevinster i den slags samarbejder, uden at borgeren har mærket til positive effekter. Det ville klæde partnerskabet at pege på de gode eksempler, de dårlige eksempler og bagvedliggende årsager.
TeknoEtiks og andres konklusion:
TeknoEtik og de øvrige, der har kommenteret rapporten, er enige om at nøglen til succesfuld digitalisering afhænger af vores evne til at se problemer og udfordringer i øjnene, vores evne til at skabe det rigtige vidensgrundlag, og af vores kritiske kapacitet – selvom disse faktorer undertiden kan gøre digitaliseringsprocesser lidt mere besværlige.
Der er stadig mange steder, hvor rapporten ville have godt af at blive beriget med spørgsmål, kilder og relevant viden! Men: læs selv, og tag selv stilling. Hvis du selv har meninger om og ønsker at kommentere rapporten, så kan du enten maile nogle ord til os (teknoetik@teknoetik.org) eller du kan bede os om en online udgave af den annoterede udgave, som du kan notere i og returnere til os.
[1] Digitaliseringspartnerskabets rapport kan hentes her:
[2] Det er også et forhold der påpeges I ALtinget den 15. Oktober 2021 hvor forskeren Tobias Liebetrau skriver: ”Det er foruroligende, at anbefalingerne fra regeringens digitaliseringspartnerskab skal være strategisk afsæt til at sikre Danmarks digitale fremtid. De er domineret af en ensidig teknologioptimisme, som blokerer for at tage fat om presserende udfordringer…” https://www.altinget.dk/digital/artikel/diis-forsker-anbefalingerne-til-fremtidens-digitalisering-drukner-i-blinde-vinkler
[3] Hvis man går baglæns igennem tiden kan man nævne KL’s “På forkant med fremtidens velfærd” (2019), “Dannelse i et digitaliseret samfund” (2019), Siri-rapportens “Digitalisering, Job og Kompetencer” (2018), Erhvervsministeriets “Digitalisering og produktivitet – Vækstpotentiale i danske virksomheder” (2017), Det digitale vækstpanels “Danmark som Digital Frontløber” (2017), Disruptionrådet og deres rapport “Klar til fremtidens job”(2017), rapporten “Digitizing Denmark” (2016), KL’s “Lokal og digital – et sammenhængende danmark” (2016), Vækstteam for IKT og digital væksts “anbefalinger” (2014) osv.
[4] https://em.dk/nyhedsarkiv/2021/august/regeringen-vil-skaerpe-kravene-til-tech-giganter-og-sociale-medier/